En ubehagelig oplevelse

Ja, som titlen antyder, så er der for nyligt sket noget ret underligt og rystende.

Noget der har givet mig stof til eftertanke, men på en ret hård måde. 

Ikke at jeg som sådan har det dårligt, men noget ret så frustrerende er sket ude på hvor lille sociale osteklokke - efterskolen.

Det skal måske lige først og fremmest siges at det er ved at være et par dage siden nu, men hele hændelsen og reaktionerne, navnligt min egen, ser jeg for mig som var det igår (lol?).

Efter at have slidt sig igennem en skoleuge på efterskole skulle weekenden fejres med et lille socialt eksperiment som gik under det hemmelighedsfulde kodenavn "Verdensomflyvning", eller et barnligt, omend hyggeligt fest-arrangement, arrangeret af weekendens værter.

Alt var fryd og gammen, og vi morede os mesterligt (zZz), men efter at have været med på løjerne følte jeg også nogle andre at det var tid til at krybe tilbage I vores små gudsforladte huller, hvori vores hjerner frit kan rådne op foran computerskærmen, uden nogens indvendinger.

Mehn!

Bedst som vi vendte tilbage til den bygning hvor godt en fjerdedel af drengene bor, opdagede vi noget forfærdeligt. Vores bærebare computere var væk!

Forstået på den måde at jeg, den absolut mest afhængige af førnævnte genstand, ikke havde fået taget min, men tre af mine nære venners manglede. 

Hvorfor fik jeg så ikke stjålet, og ja jeg sagde stjålet, min bærebare?

I et skæbnsesvangert og uforudset øjeblik lykkedes det min lærer at tage mig og min sidemand i at bruge vores computere "i noget som ikke har relevans for undervisningen". Straffen måtte så tages i 3 dage uden computere, 3 dage hvor en del af vores liv bliver amputeret med en kødhammer og kastet ind i et isoleret, støvet rum. Suk.

Senere slog det mig dog, at var dette ikke sket så var min bærbar blivet stjålet den aften. Meget uhyggeligt. Navnligt fordi jeg ved at jeg er den der ville reagere voldsomst på at miste min computer. Faktisk vil jeg vove at påstå at jeg var den der reagerede voldsomt den aften, hvor jeg netop ikke fik sthålet noget!

Var det en måde for Gud at vise mig at jordisk gods intet er værd? En måde at vise mig værdien i venskab og kærlighed, uden at såre med ved at fratage mig computeren, men lade en anden fungere som eksempel?

Herrens veje er så sandeligt uransaglige.