Også jeg.
Efter en lang bustur, stopfyldt med bagage og god humør, kommer man, hvad enten man vil eller ej, i den rette stemning. Efterskole-stemningen!
Den stemning der gør at man ikke bare afviser indkomne idéer og foreslag, men at man tager imod dem og de der bringer dem, med vidåbne arme. Jeg havde regnet med at overgangen fra at dovne derhjemme til at komme ud og "arbejde hårdt" ville få min mave (og indre tidsfornemmelse) til at gå fuldstændig amok, men det hele er faktisk gået ganske smertefrit, så der er ikke andet end at køre på og håbe på det bedste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar